DMI: Godt nyt til alle jule-elskere

29/10/2020

Sarah Steenfeldt

Hvis vi er heldige, får vi sådan et syn at se, i december. Foto: Shutterstock
Kunne du godt tænke dig et hvidt december landskab? Så er der gode nyheder.

Mest læste i dag

Forestil dig en december, hvor der er drysset hvid sne ud over det danske land. Det er sød musik i de fleste jule-elskeres ører. Og måske bliver netop det ønske opfyldt i år -  efter syv milde vintre i træk, er der nemlig udsigt til en kold december måned, med indslag af sne eller snebyger. 

Godt nok er sæsonprognoser naturligvis usikre - men alt tyder på, at vi får en relativt kold december måned. 

Når man ser nærmere på vej modellerne, er der en tendens til et højtryk over Nordatlanten, Grønland og Island, samt et noget lavere lufttryk end normalt over Rusland. Det tilsammen betyder, at vi i perioder vil få koldere luft, som strømmer ned over Skandiavien nordfra. 

Mindre lavtryk og fronter forventes også at passere Danmark, især fra vest eller nordvest. Det vil byde på skyer med regn eller slud - men vigtigst af alt, så er der også mulighed for indslag af sne eller snebyger - hvilket sikkert falder i god jord hos alle jule-elskere. 

Sæsonprognosen lover derudover mest gråt eller skyet vejr - dog også med enkelte dage med nogen sol.

 

Anbefalet til dig