DMI har netop opdateret prognosen for december: Nu er der nyt om hvid jul

Nyheder
Genrefoto: YouTube
Genrefoto: YouTube
Julen nærmer sig.

Lige nu læser andre også

Det er ikke gået nogens næse forbi, at den første sne er faldet i Danmark, og derfor har det også været på danskernes læber, hvorvidt de får hvid jul eller ej.

Som tiden går opdaterer DMI deres sæson- og månedsprognoser, og danskerne har fulgt dem tæt i den seneste tid for at kunne få et praj i retning af, om de skal forvente et hvidt lag sne juleaften, ellers om der skal skrues helt ned for håbet.

Ny melding

Mens julen kommer nærmere og nærmere, tegner der sig et mere tydeligt billede af vejrforholdene juleaften, som ligger sent i uge 51. Derfor er DMI netop kommet med et opdateret bud på, om danskerne får den hvide jul, som så mange krydser fingre for.

I uge 51, hvor juleaften ligger, er prognoserne stadig en anelse usikre, men der tegner sig en tendens, hvor lavtryk synes at følge en kurs over De Britiske Øer og Sydskandinavien. Samtidig kan enkelte højtryksrygge også passere gennem området.

Overordnet set tyder det på, at vi kan forvente en prægning af ustadigt og mildt vejr med regn og blæst. Dette vil dog blive afbrudt af korte perioder med mere tørt og solrigt vejr, hvor temperaturerne falder en smule.

Temperaturen forventes at ligge omkring det normale for årstiden, med dagtemperaturer på mellem 2 og 8 grader. Om natten forventes temperaturerne at variere fra frysepunktet til 6 grader, med nogle nætter muligvis lidt køligere.

Nedbørsmængderne ser ud til at ligge omkring eller lidt over gennemsnittet, hvilket svarer til mellem ca. 14 og 21 mm.

Konklusionen på ovenstående er ikke entydig, men det står dog klart, at der er meget, der skal flaske sig, hvis danskerne skal få sne til juleaften. Det er dog stadig værd at nævne, at prognoserne fortsat kan ændre sig, hvorfor intet er fastlagt endnu, og at håbet stadig lever.

Anbefalet til dig