DMI har opdateret månedsprognosen: Midt i juni vender det

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu melder DMI ud om den kommende måned.

Lige nu læser andre også

Juni åbner som maj lukker.

Småkøligt, vådt og ustadigt og blot med glimtvis kig til solen.

I uge 24 er der dog tegn på, at vejret stabiliseres i takt med at et højtryk forstærkes over de Britiske Øer.

Så får vi flere tørvejrsdage med bedre plads til solen og mere normale temperaturer for årstiden - dog ikke decideret sommervarmt.

Indtil videre ser det overvejende stabile sommervejr ud til at forsætte måneden ud, men der vil fortsat kunne komme dage med en del skyer og stedvis regn eller byger.

Sådan skriver DMI i den netop opdaterede månedsprognose.

Uge 23

Første uge af juni bliver præget af lavtryk fra Atlanterhavet, som i en lind strøm bevæger sig fra De Britiske Øer op mod Sydskandinavien.

Det betyder regnvejr med byger og kun ganske få perioder med opholdsvejr - sandsynligvis tirsdag som bedste bud på en tørvejrsdag.

Temperaturen holder sig beskedent mellem 12 og 20 grader om dagen, mens nætterne falder til mellem 5 og 12 grader. Overskyet himmel og fugtig luft bliver et gennemgående tema.

Uge 24

Midten af måneden bringer mere stabilitet.

Et højtryk tager form vest for De Britiske Øer og sender sine arme ind over Sydskandinavien.

Lavtrykkene presses længere mod nord, og det giver flere dage med sol og opholdsvejr. Dog må vi stadig regne med enkelte mere skyede dage med mulighed for let regn.

Temperaturen bevæger sig opad med dagtemperaturer mellem 15 og 22 grader - tæt på normalen - og nattetemperaturer omkring 8 til 13 grader.

Uge 25

Den stabile vejrtype fortsætter i tredje uge af juni. Højtryk dominerer stadig det meste af Nordeuropa og holder frontsystemerne på afstand.

Det betyder flere dage med tørvejr og sol, men som i ugen før kan mere skyede dage stadig forekomme - dog med begrænset regn.

Vejret lægger op til en klassisk dansk sommeruge med vekslende skydække og temperaturer mellem 15 og 23 grader i dagtimerne.

Nætterne bliver milde med temperaturer mellem 7 og 13 grader.

Anbefalet til dig