DMI har opdateret sæsonprognosen: Allerede her melder de om "sommerdage"

Nyheder
Foto: Shutterstock
Sæsonprognosen er nu blevet opdateret.

Lige nu læser andre også

Når det kolde, blæsende og nedbørsrige vejr er over Danmark, er der helt sikkert flere, der drømmer sig væk til sol og varme temperaturer.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der går et stykke tid, før sommersæsonen officielt skydes i gang, men DMI's seneste sæsonprognose peger på, at danskerne måske ikke skal vente så længe endda.

I prognosen skriver de nemlig, at danskerne allerede i løbet af foråret vil opleve "sommerdage", og den melding sætter helt sikkert et smil på et hav af danskeres læber.

Dog er der en mere kedelig periode, der først lige skal overstås.

"De fleste prognoser indikerer, at den milde vestlige luftstrøm svækkes, og i stedet kan koldere luft i omgange strømme ned over Skandinavien og Danmark fra nord og nordøst. Det vil medføre perioder med køligt og ustadigt vejr, og stor risiko for nattefrost. Der vil dog også ind imellem være gode chancer for, at man kan nyde tørt, solrigt og mere forårsagtigt vejr", skriver DMI og løfter sløret for, at sommerdage venter i maj:

"I maj øges sandsynligheden for, at den kølige vind bliver afløst af forårsvarme og både sommerdage og kraftige byger begynder at spøge i prognosen for maj."

Forårets sidst måneder

I april forudsiges perioder med ustadigt og køligt vejr, som vil blive afbrudt af solskinsdage, som følge af en dominerende højtryk nordvest for Europa og et svækket polarhvirvel.

Dette mønster kan føre til køligere luftstrømme i Nordeuropa og risiko for nattefrost, selvom højtryksrygge også vil medføre tørre og solrige dage med gradvist stigende temperaturer.

Temperaturen ventes at være under normalen for april, med en våd tendens.

Maj byder på tørre, solrige og varmere perioder, selvom ustadige dage med byger også forekommer.

Højtryk over Centraleuropa lover flere solskinsdage, og selvom nedbørsmængden er usikker, ventes den at nærme sig det normale, med potentiale for regionale variationer på grund af kraftige byger.

Generelt forventes temperaturen at være omkring eller over det sædvanlige for maj.

Anbefalet til dig