Vi er netop trådt ind i uge 6, og det bliver en ganske særlig en af slagsen. Vejret kommer nemlig til at skifte, som vinden blæser, og derfor får vi både en uge med varme, men også med kulde og måske sne.
I dag mandag vil dagen primært være præget af skyer og regn. Temperaturen vil ligge på mellem 4 og 8 grader, og sent på aftenen kan der komme slud.
I nat vil der være mellem 1 til 5 grader.
Minusgrader og sne
Tirsdag kommer vejret til at skifte, og der vil være mellem 2 og 7 grader i løbet af dagen. Der kommer regn og måske slud lokalt, mens der ved kysterne kan komme kuling.
I løbet af natten begynder det dog at blive rigtig koldt, og der vil visse steder i landet være ned til -4 grader.
Onsdag vil det være rigtig koldt om morgenen, men i løbet af dagen stiger temperaturen til 6 grader.
Torsdag, fredag og lørdag forventes vejret at være meget ens, men alligevel meget usikkert.
Det vil være i løbet af disse dage, at der kan komme perioder med sne, men der kan også komme gode perioder med meget varme. Angiveligt skulle det blive op til 9 grader, mens det om natten kan blive ned til frysepunktet.
Der er risiko for let frost og sne lokale steder, men ellers skulle det klare op i løbet af weekenden.