I er netop trådt ind i maj, og dermed nærmer vi os sommeren med hastige skridt. Sommeren kan efterhånden ikke komme hurtigt nok, særligt ikke efter en lang periode med gråt overskyet vejr og en masse nedbør.
Heldigvis så ser det ikke ud til, at det bliver sådan en sommer vi får, men inden vi tager et kig på den, så kan vi lige kigge på, hvordan vejret kommer til at blive ifølge DMIs langtidsmeteorologer.
Maj
DMI skriver at lavtrykkene se ud til at holde sig øst for Danmark, mens der ligger et højtryk over De Britiske Øer. Højtrykket vil i perioder sørge for, at vejret bliver overvejende roligt, solrigt og lunt.
Af og til vil der der komme fronter ind over landet med skyer og regn. DMI forventer, at der vil være 0-1 grader varmere i maj end normalt, og at det bliver lidt tørrere end normalt.
Juni
Når vi når til den første sommermåned, er prognoserne ret uenige. Nogle prognoser hælder til, at der kommer et blokerende højtryk over Skandinavien, hvilket vil give os mange dage med varme og solrigt vejr.
Desværre er der også andre prognoser der tyder på, at højtrykket placerer sig over eller vest for De Britiske Øer, og så vil vi få mere ustadigt vejr, hvor der vil komme skyer og regn.
DMI skriver, at sandsynligheden lige nu er størst for, at højtrykket vil ligge vest for os, og dermed vil vi få temperaturer og nedbørsmængder omkring normalen. Skulle højtrykket ligge nord for os, vil vi få 1-2 grader varmere end normalen og tørre vejr.
Juli
Prognosen for juli er fortsat meget usikker. Det skyldes både tidshorisonten og det usikre junivejr.
Som det ser ud lige nu, så tyder det dog på, at vi kommer til at få en temperatur, der ligger 0-1 grader højere end normalen, mens nedbørsmængderne forventes at ligge på normalen.
Hvordan vejret kommer til at blive i juni og juli, vil der kommer en opdatering på senere i denne måned.