DMI: Her kan der falde sne

18/11/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Ifølge prognosen er der sne på vej.

Mest læste i dag

November har budt på usædvanligt milde temperaturer for årstiden, men i løbet af de kommende dage, vil temperaturen falde og der kan også komme sne.

Du kan godt lige så stille begynde at finde vinterfrakken frem, for allerede i morgen, vil temperaturen falde. Dagen i morgen vil starte med byger mange steder, men også perioder med sol. Temperaturen vil falde i løbet af dagen til ned mellem 5 og 10 grader. Frisk vind til kuling og nogle steder hård kuling og vindstød af stormstyrke. Om natten falder temperaturen ned mellem frysepunktet og 5 graders varme. Der kan desuden falde slud- og snebyger.

Ifølge TV 2 vejret, er der størst sandsynlighed for, at disse vil falde på Nordsjælland - men der er også mulighed for, at Nordjylland kan opleve snebyger. 

Dog er det ikke blivende sne, der er tale om tøsne, som forsvinder igen inden for kort tid.

Fortsat lave temperaturer

Det kolde vejr fortsætter dog.

Fredag byder på nogen eller en del sol mange steder, men også byger hist og her. Temp. mellem 5 og 8 grader, og efterhånden svag til frisk vind fra vest og nordvest. Om aftenen og natten først ret klart vejr, men senere mere skyet vestfra og i Vestjylland kan der komme lidt regn. Temp. falder til mellem 2 graders frost og 4 graders varme. Vinden tiltager langsomt og bliver i løbet af natten jævn til frisk omkring syd, ved kysterne stedvis hård vind eller ved Vestkysten kuling.

Weekenden ser ud til fortsat, at byde på lave temperaturer og blæsende vejr.

Anbefalet til dig