DMI: I nat kom sneen og der kommer mere

29/03/2020

Rikki Tholstrup Jørgensen

Foto: Shutterstock
Der har været sne på vejene her til morgen. I hvert fald, hvis du har boet øst for Storebælt. Sneen bliver liggende til først på formiddagen, men så forsvinder den som dug for solen.

Mest læste i dag

DMI anslår, at der er faldet omkring to centimeter sne, så når solen her til morgen kommer frem, så forsvinder sneen. 

For nogen er det måske også overraskende, at klokken er så mange, for uret er stillet en time frem. Det er nu officielt sommertid. 

Allerede i nat igen er der risiko, eller chance om man vil, for sne. Lokale snybyger i de sydvestlige dele af Jylland, på Bornholm og i Nordsjælland.

I nat vil temperaturen flere steder krybe ned under frysepunktet, og så vil sneen falde lokalt. Dog ikke så meget, som natten til søndag bød på. 

Hvis man skynder sig ud, så kan man flere steder nå en kælketur eller en sneboldkamp, hvilket kunne være en god adspredelse i denne tid.

Senere på ugen bliver vejret noget mildere. Der vil dog ikke komme forårsstemning over vejret.

Sommertiden er kommet

Formålet med sommertid er at få så meget dagslys i de vågne timer. Det gør vi ved at stille uret en time frem i sommerperioden. Så får vi mere lys til de sene aftenstimer. Her har de fleste fri, og kan nyde lyset i haven. 

Sommertiden startede i Østrig og Tyskland d. 30. april 1916. Den blev indført for at spare energi. Efter første Verdenskrig var der knappe ressourcer,

Danmark indførte sommetid den 21. maj samme år.

 

 

Anbefalet til dig