DMI i stor kovending: Nu er det slut

Nyheder
Foto: Shutterstock
En særlig del af den danske befolkning har nu god grund til at klappe i hænderne.

Lige nu læser andre også

Tidligere i dag udsendte DMI et kategori 1-varsel og en risikomelding som tilsammen dækkede hele landet med undtagelse af Bornholm.

Senere udvidede DMI så varslet til også at omfatte solskinsøen, hvorfor hele landet pludselig skulle forberede sig på det uvejr, som ser ud til at ramme i morgen, tirsdag.

Men det er der nu lavet om på igen.

Selve varslet

For at blive helt konkret, så er det kraftig regn eller skybrud, der rammer Jylland, Fyn, Lolland Falster og Vestsjælland.

Et lavtryk skal i løbet af tirsdag passere landet fra syd. Lavtrykket bevæger sig fra sidst på natten og tirsdag morgen op over de sydlige egne, og her vil de være ledsaget af en del nedbør i form af regn og byger.

Lavtrykket bevæger sig videre mod nord og ventes først at slippe Nordjylland tirsdag aften.

I forbindelse hermed ser det indtil videre ud til, at der især i den østlige halvdel af Jylland, på Fyn, Lolland Falster og Vestsjælland kan falde mellem 25 og 35 mm regn på 6 timer - altså mere end 24 mm, som er kriteriet for kraftig regn.

Desuden er der risiko for, at regnen lokalt kan gå over i skybrudsintensitet, dvs. mere end 15 mm på 30 min.

Sjælland går ikke fri af regnen, men som det ser ud nu, lader det ikke til, at det her bliver lige så kraftigt.

Farvel og tak

Som beskrevet blev varslet, som blev udsendt tidligere på dagen, udvidet til også at omfatte Bornholm, men DMI trækker nu i land.

Derfor er det nu slut med at forvente kraftig regn over solskinsøen, som endnu engang lever op til sit navn.

Den pludselige kovending bliver præsenteret af DMI i et opslag på det sociale medie X, hvor vejrtjenesten skriver: "DMI risiko for lokale skybrud og torden ophører".

Du kan se opslaget herunder.

Anbefalet til dig