DMI: I weekenden kan det føles som 7 grader - I næste uge får vi 27 grader

Nyheder
Foto: Shutterstock
Fredagen kommer ikke til at byde på lige så meget solskin, som de seneste dage.

Lige nu læser andre også

Efter et par særdeles varme og ikke mindst solrige dage, så kan vi nu se frem til et vejrskifte - dog heldigvis et mindre ét af slagsen.

Vi kan nemlig stadig glæde os over lune temperaturer op mod mellem 20 og 23 grader i dag - på trods af, at der ikke bliver så meget kig til solen. Generelt vil fredagen nemlig byde på noget mere skyet vejr - og nogle steder kan der komme enkelte byger. Lørdag vil der dog være et lidt større skifte i vejret, da der i løbet af fredag aften er en koldfront som passerer fra nordvest. 

Koldfronten forventes dog ikke at give særlig meget reng, men det vil til gengæld blæse op og lørdagen kommer derfor til at føles en del køligere. 

Der er dog også godt nyt - for det ser ud til, at det kun er lørdag der kommer til at være køligere. Mens lørdag byder på temperaturer omkring 17-18 grader, på grund af vinden skal vi også forberede os på, at lørdagens temperaturer nogle steder måske kun vil føles omkring 15 grader.

Kan føles som kun 7 grader 

Er du blandt dem som skal i Parken og se Danmark - Finland lørdag aften, så bør du også huske en ekstra trøje. For selvom det holder tørt fredag aften, så vil temperaturen nemlig de fleste steder være omkring 15 grader, men med blæsten vil det kun føles som mellem 7 og 10 graders varme.

Dog er der også godt nyt - vi kan glæde os til søndag, hvor der igen kommer sommerligt vejr med temperaturer mellem 19 og 24 grader.

Hvis vi ser lidt nærmere på den kommende uge, så vender det varme vejr tilbage søndag og bliver lidt. Når vi rammer midten af næste uge, kommer det til at blive en kamp mellem den varmere og køligere luft tæt over Danmark, da endnu en koldfront passerer - det kan give indslag af regn og torden.

Onsdag i næste uge ser på nuværende tidspunkt ud til at blive den varmeste dag, hvor der meldes om temperaturer helt op mellem 22 og 27 graders varme.

 

 

Anbefalet til dig