DMI klar med weekendvejret

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vi kan forvente et skiftende vejr, når lørdagen kommer.

Lige nu læser andre også

Mange danskere går på vinterferie på fredag, og derfor kunne en positiv vejrudsigt falde i god jord.

Men det ser desværre ud til at det blæsende februarvejr fortsætter lidt endnu. Det skriver B.T.

Martin Lindberg, der er vagthavende ved DMI, fortæller at det blæsende vejr vi ellers havde lagt bag os for et par dage siden, vil vende tilbage i dag.

“En koldfront vil give os en hård til jævn vind torsdag. I det nordvestlige Jylland kan det blive op til hård kuling med vindstød af stormstyrke” fortæller han.

Vi går en relativ tør dag i møde, med undtagelse af Jylland hvor en smule regn kan falde vestfra.

Torsdagen forbliver for det meste vindstille, men fredag vil blæsten vende tilbage, og det får kedeligt selskab i form af regn over hele landet.

“Det bliver med en frisk vind til kuling, og i Nordjylland kan der igen komme vindstød af stormstyrke. Men denne gang kan der også i det sydlige Jylland en kort overgang komme stormende vindstød” lyder det fra Martin Lindberg.

Efter en blæsende lørdag vil ugen slutte af mere vindstille. Heldigvis vil temperaturen også stige de næste par dage.

“Det vil blive syv til ni grader, så det er ret varmt for februar, og jo noget andet end det, vi har været vant til på det seneste. Det ser også ud til, at de milde temperaturer vil fortsætte ind i næste uge”.

Anbefalet til dig