Efter en kold nat, hvor temperaturerne nåede ned på omkring 10 graders frost, står vi atter op til et vejr, som vi efterhånden er vant til - mest skyet med enkelte snebyger.
Det oplyser meteorolog fra DMI Hans Peter Wandler i 'meteorologens kommentar' på vejrtjenestens hjemmeside.
Et lavtryk, der befinder sig over Baltikum, bevæger sig gradvist mod nordøst og sender kold luft ned over Danmark. Når denne kolde luftmasse passerer hen over det relativt varme vand, dannes der snebyger, der kan bringe lidt vintermagi med sig.
"Når den generelle strømning er fra nord kan Østjylland, Fyn og Vest- og Nordsjælland være udsat for de såkaldte Kattegatbyger," fortæller Hans Peter Wandler.
Men det er ikke kun disse områder, der står for skud. For den nordlige del af Jylland og Bornholm kan også se frem til spredte snebyger i løbet af fredagen, som er den første dag i vinteren og den første dag af julemåneden.
Kør forsigtigt
"Endnu en kold morgen. Lokalt ned omkring 10 graders frost, andre steder ’kun’ omkring frysepunktet. Der kan komme et drys af sne," skriver DMI på det sociale medie X, der tidligere er kendt som Twitter.
Derudover opfordrer de opfordrer billister til at køre forsigtigt, da der er risiko for is- og sneglatte veje i hele landet.
Læs mere http://dmi.dk/danmark/ og hold dig opdateret om trafikken her.