DMI: Masser af varme i næste uge

18/04/2020

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock.com
Vi går ind i en periode, hvor vejret begynder at blive endnu bedre. Varmen melder sig på, og solen forventes at være fremme det meste af tiden.

Mest læste i dag

Det er ved at være halvanden uge siden, at vi næsten havde sommerligt vejr i Danmark. Temperaturen nærmede sig de 20 grader, og når der ikke var noget vind så føltes det som en sommerdag.

Sådan nogle dage kommer vi til at nærme os igen allerede i næste uge, hvor temperaturen mange steder i landet vil være rigtig høj.

Først tager vi dog et kig på temperaturen i dag, hvor der bliver mellem 10 og 14 grader. Der bliver lidt køligere ved kyster med pålandsvind, og i nat bliver der mellem 0 og 5 graders varme.

I morgen Søndag bliver det lige en grad varme. Der vil temperaturen ligge på mellem 10 og 15 grader, og igen vil det blive en tør og solrig dag. Om natten vil der igen blive mellem 0 og 5 grader.

Så begynder temperaturen at stige

Mandag stiger temperaturen en lille smule, da vi får mellem 11 og 16 grader. Vejret bliver tørt og solrigt, og der forventes ikke længere nattefrost om natten.

Tirsdag går vi hen og får helt op mod 17 grader. Køligt bliver det ved kyster med pålandsvind, men heldigvis skulle det igen blive tørt og solrigt.

Faktisk fortsætter vejret sådan både onsdag og torsdag, hvor der begge dage bliver mellem 12 og 17 grader. Solen vil være fremme det meste af dagen, og der forventes tørvejr.

Når vi nærmer os weekenden i næste ugen vil det først være tørt med en del sol, og der forventes uændrede temperaturer. Derefter vil temperaturen begynde at falde lidt.

 

Anbefalet til dig