Nyheder24.dk
Forside Nyheder DMI med advarsel: Voldsomt snevejr på vej

DMI med advarsel: Voldsomt snevejr på vej

sne, biler
Shutterstock

Her kan der falde op mod 20 centimeter sne.

Lige nu læser andre

Det danske vintervejr har for alvor bidt sig fast, og der er ikke meget, der tyder på snarlig bedring.

Sne og frost præger store dele af landet, og de kommende dage byder på endnu flere snebyger og kolde temperaturer.

I dag er startet med ny sne fra syd, og ifølge prognoserne bliver det kun værre i løbet af dagen.

Flere egne af landet står over for betydelige snemængder og vanskelige trafikale forhold.

Disse kan blive hårdt ramt

Den nyeste prognose viser, at der generelt ventes mellem 1 og 5 centimeter sne mange steder, men lokalt kan der falde langt mere.

Læs også

Især i området fra Østjylland og op til Djursland kan der komme mellem 5 og 10 centimeter sne, og enkelte steder helt op mod 15 til 20 centimeter.

Sjælland ser heller ikke ud til at gå fri.

Her ventes kraftige snebyger i løbet af eftermiddagen, og da temperaturen kommer tæt på frysepunktet, kan sneen blive tung og våd.

Det kan give store udfordringer for trafikken.

Flere dage med kulde og sne

Tirsdag fortsætter med spredte snebyger, især i den vestlige del af landet.

Læs også

Temperaturerne vil ligge mellem nul og fem graders frost, og om aftenen kan der måles helt ned til minus ti grader enkelte steder.

Onsdag ser ud til at blive en af ugens mest udfordrende dage. Her ventes et større snevejr at trække ind over landet fra sydvest, kombineret med tiltagende vind og risiko for snefygning.

Temperaturen vil bevæge sig mellem en grads varme og to graders frost.

Resten af ugen fortsætter i samme kolde spor med både snebyger og bidende frost.

Fredag varsles endnu et udbredt snevejr fra syd, og lørdag starter med sne, før det langsomt klarer op nordfra.

Læs også

Meteorolog Anja Bodholdt advarer om, at sneen og vinden sammen kan skabe farlige forhold: “Der er risiko for snefygning, og man bør være opmærksom på både glatte veje og nedsat sigtbarhed.”

Ads by MGDK