DMI med blandet melding: I næste uge sker det

Nyheder
Foto: Shutterstock
Onsdagsvejret kommer til at byde på lidt af hvert.

Lige nu læser andre også

Efter gårsdagens ret voldsomme vejr, venter nu en søndag der tegner noget mere fredelig på vejrfronten.

Vinden aftager stille og roligt, og når vi frem til midt på eftermiddagen, vil der blot blæse en let til frisk vind ind over Danmark fra sydvestlige retninger.

Bygerne slipper vi dog ikke af med, men de bliver ikke i nærheden af det, vi oplevede i går.

Solen vil også kigge frem de fleste steder, og så lander temperaturen et sted mellem 15 og 20 grader.

Mens sommervejret fortsat lader vente på, kigger danskerne nok desperat i DMI's prognoser efter tørt, varmt og solrigt vejr, og i den forbindelse byder næste uge på lidt af hvert.

Temperaurerne vil generelt tage et nøk opad, og flere dage vil vi nærme os de 25 grader.

Mandagsvejret kommer til at minde meget om det, vi kan opleve i dag, men tirsdag vil primært blive tør, ligesom danskerne her vil kunne se frem til temperaturer mellem 18 og 23 grader.

Det ustadige vejr vil dog vise sig i form af, at der i løbet af dagen kan komme kraftige byger ledsaget af torden.

Resten af ugen

Det blandede tirsdagsvejr sætter standarden for resten af uge, som vil byde på høje temperaturer, men masser af ustadigt vejr.

Onsdag, torsdag og fredag vil temperaturen nærme sig de 25 grader, men desværre vil samtlige af de nævnte dage byde på byger, hvorfor der alligevel ikke er så meget at råbe hurra for.

Den blandede melding fra DMI giver langt om længe danskerne den varme, de har ventet på, men der er nok ikke så meget charme over den, når den ikke bliver ledsaget af sol og blå himmel.

Anbefalet til dig