De seneste dage har været ustadige vejrmæssigt - og det samme vil de kommende dage være.
Dog bliver dagen i dag en tørvejrsdag, som byder på sol og milde temperaturer for årstiden. Vi får nemlig temperaturer op til omkring 9 grader.
Allerede i morgen og fredag vil vi igen opleve ustadigt vejr, som byder på regn og byger.
"Torsdag og fredag kaster igen regn og byger af sig, men så sker der noget virkelig nyt. Et højtryk over nordvestlige Frankrig og Sydengland forstærkes, og det bevæger sig mod nordøst til Danmark og sørger for at vi får en tør lørdag og fastelavns søndag med sol og svagere vinde," lyder det fra DMI.
Højtrykket bliver kraftigere på sin vej mod øst - og derfor kan vi glæde os over, at vi også får tørt vejr mandag og muligvis også tirsdag.
Kolde nætter på vej
Dog kommer de tørre dage med en pris - hvilket betyder at vi vil få udbredt nattefrost.
I de kommende dage venter der altså derfor et par ustadige dage.
Men lad os se nærmere på weekendens vejr.
Lørdag bliver tørt med nogen eller en del sol, hvor det om natten også bliver mest klart. Temperaturer på mellem 3 og 7 - mens der om natten bliver ned til mellem 4 graders frost og 2 graders varme.
Søndag bliver stort set solrigt hele dagen - dog byder søndagen på en kold morgen. Temperaturen vil efterfølgende komme op på mellem 3 og 7 grader. Natten byder igen på fortsat tørt vejr og temperaturer mellem frysepunktet og 4 graders frost.
Mandag byder endnu en gang på nogen sol og svag til frisk vind. Temperaturer omkring 5 grader og om natten let frost.