I dag kan vi se frem til en dag med mest tørt og skyet vejr - dog kan vi i løbet af dagen også forvente at få lidt sol. I den østlige del af landet, vil der efterhånden komme nogen sol. Temperaturerne sniger sig op mellem 16 og 21 grader, hvor det bliver køligst på Vestkysten. Vi kan desuden se frem til svag til jævn vind.
Pronosen for i dag, ligner meget godt det vejr vi har haft de seneste dage - "almindeligt" lunt sommervejr. Men nu melder DMI, at det noget lunere sommervejr vil vende tilbage allerede i næste uge.
Først kan vi tage et nærmere kig på vejret i weekenden:
I weekenden befinder en relativ tør luft sig over Danmark, luften er ikke helt stabil, hvilket både giver perioder med sol kun afløst af enkelte byger.
Lørdag byder på lidt eller nogen sol, men også enkelte lette byger og temperaturer mellem 17 og 22 grader. Svag til jævn vind, hvor nordjyderne kan se frem til lidt mere frisk vind.
Måske helt op til 30 grader
Søndag først mest skyet vejr og kun lidt sol, men i løbet af dagen vil der til de fleste komme nogen eller en del sol. Først på dagen i den sydøstlige del vil der være mulighed for byger. Vi kan se frem til temperaturer op mellem 18 og 23 grader, hvor det ved Vestkysten vil være lidt køligere.
Så kommer vi til prognosen for næste uge - og her lyder meldingen altså på, at vi kan se frem til temperaturer på helt op mod 27 grader - eller endda varmere.
Mandag vil det blive tørt med en del sol, og der ventes mellem 17 og 24 grader.
Tirsdag stiger temperaturen til omkring de 25 grader, og her ventes der nogen eller en del sol. Enkelte steder kan der være svag til jævn vind.
Onsdag ventes helt op til 27 grader og mest solrigt vejr.
Fra torsdag og fredag bliver det overvejende tørt, og ifølge DMI bliver det varmere. Dermed er det ikke utænkeligt, at vi kommer op og snitter de 30 grader igen.