Kølig luft strømmer ind over Danmark vestfra, og her til morgen ligger temperaturen mange steder fra omkring frysepunktet og op til et par graders varme.
Derfor kan det være en god idé at gribe ud efter både hue og handsker, når man bevæger sig ud i trafikken.
En bræmme af skyer Thy henover Samsø til Midtsjælland forventes at brede sig noget ud, så op ad dagen vil det meste af landet opleve, at et tyndt lag skyer dækker for solen.
Temperaturen kommer op mellem 5 og 9 graders varme, og vinden bliver svag til frisk fra vest.
I aften og i nat klarer det noget op, og især i den sydlige del af landet kommer der nattefrost, men onsdag ser det ud til at solen får frit spil, og temperaturen kan komme op omkring 10 grader.
15 graders varme
Danskerne kigger ind i et vejrskifte, der resulterer i dage med stigende temperaturer og mere solrigt vejr – noget, mange har ventet på.
Onsdag bliver tør og solrig med temperaturer op til 11 grader - dog køligere ved kyster med pålandsvind. Torsdag følger med op til 14 grader flere steder og en del sol, hvilket må siges at være godkendt.
Fredag bliver endnu lunere med temperaturer mellem 10 og 15 grader, men igen vil det være køligere ved østvendte kyster.
Lørdag fortsætter det varme forårsvejr med op til 15 grader og solrigt vejr, mens vinden tiltager.
Søndag bliver lidt mere ustadig med skyer og mulighed for regn, men stadig temperaturer op til 12 grader.
Alt i alt byder ugen på en tiltrængt opvarmning, hvor især fredag og lørdag ser ud til at blive perfekte dage til at nyde solen.
Så hvis du er træt af at se på den grå himmel, skal du ikke væbne dig med tålmodighed længe endnu.