DMI med godt nyt - disse dage kommer sommervejret

16/07/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock.com
Prognosen for de kommende dage ser lovende ud.

Mest læste i dag

Det har været en noget ustabil omgang vejr, som juli måned indtil videre har budt på. Desværre ser det ikke ud som om at vi kommer til at få meget stabilt sommervejr, men nu kommer der endelig nogle dage i streg, hvor vi kan nyde varmere temperaturer og mere solskin. 

Den kommende weekend lover sommerligt vejr med temperaturer helt mod 24 grader. 

Fredag vil vi få nogen eller en del sol i store dele af landet, i Jylland vil dog være mere skyet. Vi får temperaturer op til 23 grader. 

Lørdag fortsætter det dejlige vejr, hvor vi får en del sol - med mulighed for en enkelt byge. Temperaturen vil ligge på mellem 19 og 23 grader.

Søndag er kandidat for at blive ugens varmeste dag. Her kan vi få temperaturer op mod 24 grader og der forventes en del sol, især i de østlige egne. Der kan dog også være mulighed for enkelte byger.

Desværre peger det ikke på at det vil fortsætte, så vi får en længere periode med stabilt ‘sommervejr’, det vil fortsat være ustadigt sommervejr i den kommende tid - dog indimellem med dage hvor vi rammer højere temperaturer og solskin.

 

Anbefalet til dig