Det seneste stykke tid har vores vejr været domineret af højtryk mod vest og nordvest, mens lavtrykkene hovedsageligt har holdt sig øst for landet.
Der er ikke udsigt til, at lavtryk og højtryk flytter meget på sig de kommende dage, hvorfor den generelle vejrtype heller ikke ændrer sig det store.
Sådan skriver DMI.
Titel: Undgå tørre planter – find det bedste automatiske vandingssystem her
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Ulige fordeling af sol, skyer og lune temperaturer
I størstedelen af landet byder vejret den næste tid derfor fortsat på sol og skyer i varierende mængder, og regn vil være en mangelvare.
Bornholm, der ligger tættest på lavtrykkene, får mindst sol, og der er i perioder mulighed for en smule regn, når svage fronter svinger ind over klippeøen fra øst.
Temperaturerne vil typisk ligge mellem 13 og cirka 19 grader, men på Bornholm og ved kyster med pålandsvind kun 10 til 13 grader.
Vinden vil i perioder friske noget op - mest fra nordlige retninger.
Er der snart regn på vej?
Det er ingen hemmelighed, at vejret de seneste måneder har vist sig fra sin tørre side, og på landsplan er tørkeindekset langsomt kravlet op på 8,5, hvilket svarer til, at vi mangler cirka en halv måneds nedbør.
Tørrest er det på Bornholm, Syd- og Vestsjælland samt på Lolland, Falster og Møn, hvor man mange steder finder et tørkeindeks på 9,5 eller derover.
For at bringe tørkeindekset ned på det normale niveau for årstiden, har vi altså brug for cirka en halv måneds regn, men på nuværende tidspunkt er der ikke megen regn at finde i prognoserne.
Ser man frem til fredag den 23. maj, viser prognoserne fra tirsdag klokken 14, at der kan falde i alt mellem 0 og 2-3 mm regn, mens prognoserne fra onsdag klokken 02 viser, at der kan falde mellem 0 og 6-7mm regn.
Prognoser, der ser så langt frem i tid, er noget usikre, men de er dog enige om, at der er størst chance for regn på Bornholm, mens det i resten af landet er mere usikkert, om der kommer regn, og hvor den i så tilfælde vil falde.
Mange danskere betaler alt for meget for deres husforsikring – Klik her for at se, om Find Forsikring kan skaffe dig et bedre og billigere tilbud allerede i dag. (reklamelink)