DMI med kedelig melding: Det fortsætter

Af: Thea Andersen

|

16/01/2024

Nyheder
Foto: Nyheder24
Foto: Nyheder24
Vintervejret med sne fortsætter nogle dage endnu.

Lige nu læser andre også

Tirsdag starter særdeles koldt.

I Jylland vil der stedvis komme lidt sne eller snebyger, mens den østlige del af landet kan se frem til tørt vejr og en smule sol. Efterhånden bliver det skyet, og i eftermiddag vil snebyger ramme Vestjylland.

Dagstemperaturerne vil ligge mellem 3 graders frost og 1 graders varme.

Det oplyser meteorolog ved DMI Erik Hansen om tirsdagsvejret.

Natten til onsdag

Et lavtryk med en tilhørende frontzone bevæger sig natten til onsdag ind over Danmark, og det giver tøsne eller slud til den syd- og vestlige del, mens resten af landet får sne.

Samtidigt tager vinden til og bliver frisk vind til kuling fra syd og sydvest med kraftige vindstød. I Nordjylland kan vindstødene nå op på stormende kuling eller storm.

Sidst på natten vil det dog klare op, oplyser meteorologen.

Vintervejret fortsætter nogle dage

Onsdagen byder på sne i den sydøstlige del af landet, og først hen på aftenen forventes det at klare op. Torsdag vil vejret overvejende være tørt, med enkelte snebyger, mens fredag vil byde på snebyger flere steder.

Lørdag passerer en varmfront landet fra sydvest, og herefter forventes det at blive noget mildere.

Anbefalet til dig