Weekendens vejr vil være forskelligt, alt efter hvor i landet du befinder dig.
I Jylland og på Fyn vil vejret forsat stå i solens og tørvejrets tegn. I perioder vil der dog kommer skyer forbi. I den sydlige del af Jylland vil du opleve weekendens højeste temperaturer - op til 20 grader.
Længst mod øst vil de seneste dages vejr også fortsætte.
Det betyder flere perioder med mange skyer på himmelen og i lidt regn i ny og næ. Der kan frem til mandag morgen falde op til 3-5 mm regn.
Traditionen tro er det også Bornholm, der har det køligst i foråret, da temperaturen generelt er styret af det kølige hav omkring øen. Det bliver kun til 10 til 13 grader i weekenden.
Sådan skriver DMI.
Klar til tørken? Find det bedste automatiske vandingssystem og red haven i tide
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Sjælland og omkring liggende øer ligger lidt på mellemhånd, og vil opleve lidt af hvert.
Der kommer både perioder med mange skyer og perioder med masser af sol.
Både lørdag og søndag kan byger og regn nå frem til området fra øst, men de smider kun ganske få mm af sig. Temperaturen kan stedvis komme op på 18 grader.
En ting vil hele landet dog have tilfælles. Vinden vil det mest af weekenden være let til frisk fra nordlige retninger.
Det vedvarende tørre forårsvejr kan mærkes på det landsdækkende tørkeindeks, der nærmer sig 9, hvilket betyder, at vi står på tærsklen til et decideret tørkedøgn.
I de 21 år, vi har tørkedata fra, har det aldrig været så tørt så tidligt på året.
Flere steder i Syd- og Østdanmark er indekset tæt på det maksimale niveau på 10 - et niveau, der faktisk allerede er nået i Gedser.
Et tørkeindeks på 10 betyder, at al den vand det øverste jordlag havde 1. marts er brugt op, hvilket svarer til, at der er forsvundet 100 liter vand pr. kvadratmeter.
Tørkeindekset har en naturlig svingning hen over året og er typisk stigende i løbet af foråret og sommeren, hvor der i gennemsnit fordamper mere vand end der falder nedbør.
Det normale tørkeindeks-niveau her midt i maj ligger på 5,4, mens vi i dag har et landstal på 8.8. Forskellen på de to tal modsvarer 34 mm nedbør, hvilket er svarende til mere end halvdelen af maj måneds normale nedbør.
Mod slutningen af weekenden begynder et mindre vejrskifte dog at tegne sig i horisonten. Natten til mandag bevæger en frontzone sig ind over landet fra nordøst og ventes for en periode at give lidt regn - særligt i den sydlige og østlige del af landet.
Regnmængderne ser dog ud til at være forholdsvis beskedne og vil næppe få nogen nævneværdig effekt på den udbredte tørke, der præger landskabet.