Det er ikke nogen hemmelighed, at forårsvejret ikke har vist sig fra sin bedste side i år.
Med undtagelse af et par gode dage har vejret ikke vist, at det er sommer om en måned.
Men nu begynder de gode takter måske.
DMI skriver nemlig, at næste uge ser lovende ud, og at danskerne kan forvente en hel del sol.
Men der er altid et ‘men’.
På trods af massevis af sol vil det ikke føles som om, vi er på vej mod sommeren, da luften fortsat vil være kold.
I dag, søndag, vil temperaturerne befinde sig fra mellem 8 til 12 grader, alt afhængig af hvor du befinder dig i landet.
Oveni vil der være en vild, som langs kysterne kan nå helt op på 10 m/s, hvilket også vil bidrage til, at sommeren vil føles ret så fjern.
Finder man derimod et sted med læ, så kan solens varme stråler nydes, og her kan opvarmningen til sommersæsonen for alvor sparkes i gang.
På den internationale kampdag, 1. maj, vil landet være splittet i to med hensyn til vejret.
Den der befinder sig i de nordvestlige egne vil få selskab af skyer og regn, hvor dem der befinder sig i landets østlige egne vil få selskab af solen.
Forventninger til temperaturen skrues en anelse op fra søndag, og DMI melder ud, at danskerne kan forvente 10 til 15 grader.
Resten af ugen fortsætter de gode takter på solfronten, hvor vinden vil tage til med kold vind fra vest og nordvest.