DMI med nedslående melding

23/10/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Når man kigger nærmere for prognosen for den kommende weekend, så er den ikke just opløftende.

Mest læste i dag

Flere fronter med skyer, regn og blæst vil i de kommende dage passere Danmark. Fra søndag forventes flere kraftige lavtryk at udvikle sig over Atlanterhavet vest for de Britiske Øer. Det betyder der kommer en strømning med flere fronter med regn og byger.

Ifølge DMI skal vi nyde fredagen, da det bliver weekendens pæneste dag. Vi får enkelte byger, men også perioder med lidt eller nogen sol. Temperaturer op mellem 11 og 14 grader, med let til frisk vind og ved kysterne hård vind. I aften bliver der skyet med regn mange steder.

Lørdag bliver mest skyet med stedvist regn, temperaturer op mellem 11 og 14 grader, med let til frisk vind. Om aftenen og natten først skyet og tørt, men senere kommer der regn i Vestjylland. Vinden tager til og bliver jævn til hård. 

Søndag rammer en markant front ind fra vest. Den vil bevæge sig ind over landet fra nord til syd, hvor den vil gå i stå, så vi kan have glæde af den både søndag og mandag. Dagen vil starte ud med skyet vejr og regn, med temperaturer på mellem 12 og 15 grader. Vinden vil aftage og blive let til frisk, hvor kysterne vil få op til hård vind. 

Mandag ser det triste vejr ud til at fortsætte, hvor dagen primært vil være skyet og byde på regn. Temperaturer mellem 10 og 13 grader, med svag til jævn vind.

 

Anbefalet til dig