DMI med ny prognose: Vi kommer tættere på hvid jul

09/12/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Drømmer du om hvid jul? Så rykker chancen for at få netop det ønske opfyldt, tættere på.

Mest læste i dag

Nu kommer DMI med en ny og opløftende prognose for resten af december - hvis du altså drømmer om en (måske) hvid jul. Nu lyder meldingen fra DMI nemlig på, at der nu er øget chance for sne til jul.

Der er nemlig udsigt til, at temperaturen falder en smule frem mod jul og derfor øges muligheden for at eventuelt nedbør kan falde som sne. Det grå og milde decembervejr vil nemlig gradvist blive afløst af koldere og mere tørt vejr frem mod jul. Der er samtidig mulighed for nogle sammenhængende dage, som kan byde på kulde fra nord og øst, som kan give os sne eller snebyger. 

I uge 51 som løber fra den 12 december til den 20 december vil et lavtryk få plads til at udvikle sig vest for De Britiske Øer, mens et højtryk nordøst for Danmark vil tvinge mindre lavtryk syd for Danmark. Det betyder at der først på ugen vil trække fronter med regn og skyer ind over landet, mens der senere på ugen vil være et mere omskifteligt vejr, som både kan byde på regn, slud og sne.

Temperaturer lidt under normalen

Derimod vil et højtryk dominere i uge 52, som altså strækker sig fra den 21 december til den 27 december. Det vil betyde mindre vind og det øger chancen for, at vi får en periode med koldere vejr - og endda måske hvidt nedbør over Danmark.

Om nedbøren falder som sne, finregn eller slud, kommer an på, hvor meget plads der bliver til solen. Men chancen for sne omkring jul, er dog øget. 

Både i uge 52 og 53, kan der komme kuldefrembrud pg temperaturen forventes at ligge omkring eller lidt under normalen for december. Dagstemperaturer vil ligge på mellem 0 og 7 grader, mens nattetemperaturen vil ligge på mellem minus 5 grader og plus fem grader - det ser desuden ud til, at der vil være en del nætter med let nattefrost.

 

 

 

Anbefalet til dig