De seneste dage har Danmark oplevet lidt af det hele med hensyn til vejret - og nu er der igen nyt fra DMI.
Vejrtjenesten har udsendt et kategori 1-varsel, som omhandler lokale skybrud og torden.
Jyderne har god grund til at juble, da de ikke rammes af det udsendte varsel, som i øjeblikket hærger over Østdanmark.
Danmarks østlige egne er lige nu plaget af kraftige byger, som hurtigt kan få en til at glemme, at det er sommer.
Heldigvis går der ikke lang tid, før det kedelige vejr igen vinker farvel.
Det udsendt varsel varer nemlig kun to timer og 15 minutter.
Da varslet begyndte klokken 12.45 er der derfor ikke lang tid tilbage, hvilket trods alt er glædeligt nyt for østdanskerne.
"Efter en koldfront har passeret landet. På bagsiden er der særligt på Sjælland blevet dannet en række byger. Enkelte af disse, i sær over nordsjælland har meget kraftig nedbørsintensitet," skriver DMI på deres hjemmeside og fortsætter:
"Bygerne bevæger sig hurtigt mod nordøst og videre mod Sverige og Kattegat."
Varslet ser i skrivende stund ud til at ophøre klokken 15.00, men det vides endnu ikke, om DMI forlænger eller udvider varslet.
"Vi følger løbende udviklingen og opdaterer efter behov," skriver de.