Netop som danskerne kunne mærke, hvordan dansk sommervejr egentlig skal føles, forsvandt det igen.
Juni måned har primært budt på ustadigt vejr med skiftende temperaturer og hyppige regnbyger, men i de sidste par dage har man for alvor kunnet mærke, at vi befinder os i en sommermåned.
Men det varede altså ikke længe. I går væltede der regn ned over Danmark, og det ser ud til, at vi går en ustadig periode i møde.
Der er dog én undtagelse.
Lørdag byder nemlig på både sol og ganske høje temperaturer - i hvert fald, hvis man sammenligner med den kommende uge.
Der vil dog være enkelte byger, hvorfor der ikke bliver blå himmel hele dage.
Temperaturen kan ifølge DMI lande på omkring 22 grader, men det vil kysterne naturligvis vil blive en anelse køligere.
Om aftenen mest tørt og nogen sol, og om natten ret klart vejr, men mod syd efterhånden mest skyet.
Mens lørdag har lidt at byde på, så er søndag ikke ligefrem noget at råbe hurra for.
I de østlige egne mest skyet med regn, der lokalt kan være kraftig og med torden. Ellers lidt eller nogen sol, og mulighed for enkelte byger.
Temperaturen vil tilmed snige sig op på 21 grader.
Om aftenen og natten vekslende skydække, efterhånden også østpå og kun lokale byger.
Søndagens kedelige tendenser ser ud til at fortsætte langt ind i næste uge, hvor det altså ikke bliver oplagt at tage på stranden.