DMI med opsigtsvækkende melding: Noget over normalen

Nyheder
Foto: Shutterstock
Den kommende uge kan vi forberede os på lidt usædvanligt novembervejr.

Lige nu læser andre også

Der er ingen tvivl om, at vi nærmer os vinteren. Der er blevet mørkere både morgen og aften - og der er også blevet noget koldere. Men nu tyder noget på, at vi den kommende uge, ikke behøver at finde den helt store vinterjakke frem. 

I dag vil vi først på dagen opleve skyet og diset vejr, med stedvis regn eller tåge. Men resten af dagen vil vi ellers flere steder opleve et kig til solen, samt tørt vejr. Vi får temperaturer omkring 10 grader, med svag til jævn vind, som i løbet af dagen vil tiltage og blive let til frisk. I nat vil der blive skyet og en overgang med regn - ud på natten klarer det op, men der kan lokalt være risiko for tåge. Temperaturer ned mellem 4 og 9 grader i nat. 

Lørdag bliver med mest skyet og tørt vejr, Bornholm vil dog opleve en overgang med lidt regn. Temperaturer omkring 10 grader, med svag vind. Natten bliver med let til frisk vind og temperaturer mellem 7 og 10 grader.

Søndag starter med skyet vejr og stedvis regn, men i løbet af dagen klarer det op med nogen sol til den sydlige og østlige del af landet. Temp. op mellem 10 og 14 grader, og vinden tiltager og bliver jævn til hård fra syd og sydøst. Om aftenen kommer der mere udbredt regn vestfra, men om natten klarer det efterhånden lidt op fra vest, dog med byger. Temp. mellem 6 og 10 grader, og jævn til hård vind omkring syd, ved Vestkysten lokalt op til kuling.

Et stykke over gennemsnittet

I starten af næste uge, vil en højtryksryg give mere stabilt vejr frem til midten af ugen. I løbet af dagen vil det dog klare op og give nogen sol til den sydlige og østlige del af landet. Temperaturer helt op mellem 10 og 14 grader. Vinden vil tiltage og blive jævn til hård fra sydøst. Søndag aften vil der komme udbredt regn, som vil aftage i løbet af natten, hvor der vil være temperaturer på mellem 6 og 10 grader.

Mandag kan byde på enkelte byger, især omkring nordvest, men også lidt eller nogen sol. Temperaturer omkring 10 grader, med jævn til hård vind - ved kysterne stedvis kuling og risiko for ret kraftige vindstød.

Tirsdag bliver skyet med mest tørt vejr. Hele døgnet vil temperaturen ligge på mellem 9 og 12 grader. Let til frisk vind og efterhånden tiltagende vind, som bliver jævn til hård, ved kysterne op til stedvis kuling. 

Onsdag mest skyet med udbredt regn, dog stadig milde temperaturer på mellem 8 og 12 graders varme. Jævn til hård vind omkring syd og ved kysterne op til kuling. 

Samlet set ligger temperaturen i den kommende uge lidt eller noget over normalen, da gennemsnitstemperaturen for normalt ligger på mellem 6 og 8 grader, mens der i den kommende uge kan blive helt op til 14 graders varme. 




 

Anbefalet til dig