Selvom denne weekend har budt på sol og tocifrede varmegrader, så skal vi desværre forberede os på, at der er risiko for vanskelligt vejr senere på dagen.
Et mindre lavtryk vil bevæge sig fra den nordlige del af Tyskland op over Østersøen og Sjælland, der bringer kølig luft og byger med sig.
Det skriver DMI.
Mellem klokken 14.00 og 20.00 er der risiko for, at bygerne bliver kraftigere og giver regn og tordenvejr. Især i den østlige del af landet.
"Der er risiko for kraftig regn, lokalt mellem 25 og 35 mm på 6 timer. Der er også risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min.", skriver DMI.
Det er dog en risikomelding for området, som kan ses nedenfor.
Hele landet vil få skyet vejr og kun stedvis enkelte byger. Dagstemperaturen op mellem 12 og 16 grader.
Resten af ugen byder på lidt eller nogen sol, men også enkelte byger, så du kan godt finde varmt tøj og regnjakken frem.