DMI med spritny prognose: Det har vi i vente

19/11/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Sæsonprognosen er netop blevet opdateret og giver os mulighed for, at få en ide om, hvilket vejr der venter os i de kommende måneder.

Mest læste i dag

Der er meget som peger i retningen af, at vi i år vil få en mere grå end hvid vinter. Flere prognoser peger nemlig på en nordlig lavtryksbane, hvor lavtryk fra Atlanterhavet tager en nordøstlig bane op mod Skandinavien. Det betyder at det vil medføre en mild strømning mod Danmark, som vil give mere regn og blæst, end sne og frost.

Der kan dog stadig forekomme sne og frost - så vi kan ikke afskrive det helt.

I den kommende måned, vil et overvejende ustadigt - men mildt vejr præge december. Der er dog mulighed for, at højtryksrygge vil passere Skandinavien og for en periode give mere stabilt vejr, som både er tørt og koldere. Dagtemperaturen ventes typisk at ligge mellem 4 til 8 grader, men kan i perioder falde til mellem 0 og 4 grader. Om natten når temperaturen typisk ned mellem 2 og 6 grader, men kan i perioder falde til mellem 4 graders frost og 2 graders varme.

Samlet set forventes temperaturerne, at være lidt over normalen for årstiden. 

Stadig temperaturer over det normale

Hvis vi ser nærmere på prognoserne for januar og februar, ser det lige nu ud til, at vi fortsat får ustadigt og mildt vintervejr - hvor nedbøren hovedsageligt vil falde som regn. I perioder vil det også være blæsende og det kan ikke udelukkes at et par stormvejr vil ramme os. 

Selvom det ser mest ud til, at det er mildt vintervejr som vi har i vente - så er der også mulighed for at et højtryk bygges op over Skandinavien i januar. Er dette tilfældet og det rammer “rigtigt”, vil det kunne blokere for atlantiske lavtryk og dermed give os koldere og mere tørt vejr. 

Samlet set, ser prognosen ud til, at vi kan forvente temperaturer som ligger 1-2 grader over det normale.

 

Anbefalet til dig