Frost kan ramme flere steder
Lige nu læser andre
Det danske forårsvejr viser igen sit omskiftelige ansigt, netop som påskeugen begynder.
Efter en nat med lokale byger flere steder i landet tegner tirsdagen dog et mere roligt billede, hvor solen igen får plads på himlen.
Det skriver DMI.
Fra nattebyger til forårssol
Nattens regn skyldes en såkaldt truglinje, som har sat gang i bygedannelsen over Danmark.
Her bliver luften løftet og kølet ned, hvilket skaber de velkendte forårsbyger.
Læs også
Men allerede i dag ændrer vejret karakter.
En højtryksryg bevæger sig ind over landet og stabiliserer atmosfæren.
Det betyder, at skyerne gradvist bryder op, og mange kan se frem til perioder med sol.
Temperaturerne lander mellem 7 og 12 grader, mens vinden langsomt lægger sig.
Senere på dagen og i nat bliver det endnu mere stille.
Læs også
Temperaturen falder til mellem let frost og 4 graders varme, og især i Jylland kan der opstå tåge eller rimtåge i de tidlige morgentimer.
Onsdag fortsætter i samme spor, men med regionale forskelle.
I den sydøstlige del af landet bliver det mest solrigt og tørt, mens skyer og dis kan hænge ved i Nord- og Vestjylland.
Temperaturen kan flere steder snige sig op mellem 8 og 13 grader.
Udsigt til skiftende påskevejr
Selvom starten på ugen byder på rolige forhold, ser det anderledes ud længere fremme.
Læs også
Prognoserne peger på en mere ustadig påske, hvor fronter med regn og blæst vil passere fra vest.
Der bliver dog også pauser med tørvejr og sol, men vejret ventes at skifte hurtigt.
Det gør det vanskeligt at give en helt sikker melding for de mange udendørs påskeaktiviteter.
Foreløbige vurderinger tyder på, at især Langfredag, lørdag eftermiddag og 2. påskedag kan byde på de bedste chancer for opholdsvejr.
Til gengæld ser vinden ud til at tage til i løbet af påskedag.