DMI med trist prognose: Usikkert om vi får flere sommerdage

22/07/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock.com
Det er en trist prognose som er i sigte, hvis man hører til dem, som gerne vil have solskin og temperaturer på 25 grader eller derover.

Mest læste i dag

De seneste uger har budt på et noget ustadigt sommervejr, kun lige afbrudt af den seneste weekend, hvor vi havde et dejligt lunt solskinsvejr over det meste af landet. 

Desværre er der intet der tyder på, at det kommer til at ske igen foreløbigt. 

Ifølge DMI vil vi de kommende uger få brug for både regntøj og solbriller, da vejrguderne stadig byder os på en god blanding af sol, blæst og regn. Samtidig vil vi ikke få specielt høje temperaturer - det højeste ser ud til at være omkring 22 grader. 

Desuden skriver DMI at det er usikkert, om vi overhovedet får flere sommerdage med over 25 grader. 

Lad os tage et kig på, hvordan de kommende uger ser ud.

Ustadigt og blæsende vejr på menuen

I uge 31 vil et lavtryk og fronter tage en bane ind over Danmark, hvilket betyder at vi primært får skyet vejr med regn og byger. Der vil desuden til tider være blæsende. Vi kan dog være heldige indimellem at få korte kig til solen. Temperaturerne vil ligge på mellem 16 og 22 grader.

I uge 32 vil vi fortsat have ustadigt vejr, med både regn, skyer og sol. Dog tyder prognoserne lige nu på, at vi vil få mere af solen at se i løbet af ugen, samt mindre blæst end i uge 31. Temperaturerne vil ligge på mellem 16 og 23 grader - med en lille mulighed for at der enkelte dage kan komme temperaturer op til 25 grader.

Prognoserne for uge 33 er usikker - men antyder at der er to mulige scenarier for ugen. Nogle prognoser viser at det ustadige sommervejr vil fortsætte, mens andre viser at et højtryk bygges op nord for Danmark - hvis det er tilfældet, vil vi få mere tørt og solrigt vejr.

Dog ser det på nuværende tidspunkt mest ud som om, at det ustadige vejr vil fortsætte. Vi kan dog stadig krydse fingre for at det er højtrykket som vinder.

Prognoserne for de sidste uger i august måned er meget usikre - men prognoser tyder dog på at vi primært fortsat vil få ustadigt vejr.

 

Anbefalet til dig