Et lavtryk og en koldfront er trukket ind over Danmark, og det har stor betydning for vejret i øjeblikket.
Efter en dag i går med tæt på 8 grader, så er temperaturen allerede dykket væsentligt i dag, hvor vi ikke skal forvente mere end højst 5 grader.
Derudover så har lavtrykket trukket en del grå skyer med ind over landet, som allerede er begyndt at lade regnen falde fra morgenstunden.
I dag tirsdag vil det blive overskyet med regn det meste af landet, mens der også vil komme let til frisk eller hård vind. I aften og i nat kan der komme vindstød af kulingstyrke og temperaturen forventes at ligge på mellem 2 og 5 grader.
Vejrudsigten resten af ugen
Tager vi et kig på onsdagen så vil der komme lidt eller nogen sol, men også spredte byger. Temperaturen vil ligge mellem 4 og 7 grader, og igen vil der komme en del vind.
Temperaturen om natten vil ligge på mellem 1 og 4 grader.
Torsdag bliver det mest overskyet og med perioder af regn. Temperaturen vil ligge på mellem 4 og 7 grader, let til frisk vind fra syd, og hård vind ved Vestkysten.
Fredag stiger temperaturen lidt igen, når der bliver op til 8 grader. Igen kommer det til at blæse en del, og det vil regne det meste af dagen.
I weekenden bliver det skyet med regn og byger. Senere på dagen vil det klare op, og så vil vi faktisk kunne få helt op mod 10 grader.