Søndag morgen starter skyet, men i løbet af dagen klarer det op med nogen eller en del sol til hele landet.
Temperaturen når op mellem 15 og 20 grader de fleste steder, og vinden bliver svag til frisk fra vest og nordvest.
Når bålene skal tændes senere på dage, bliver det tørt med sol de fleste steder, hvorfor der er næsten ideelt vejr til at få fejret sankthansaften.
Næste uge byder på noget mere sommerligt vejr, med sol og også en del varmere - og det kommer næsten til at føles som om, at vi befinder os langt fra Danmark.
Sådan skriver DMI.
Fra onsdag er der mulighed for at få de såkaldt ’meteorologiske sommerdage’, som er defineret ved at temperaturen et sted i landet kommer over 25 grader, men især én dag skiller sig ud.
Onsdagen byder på 25 grader, sol og tørvejr, og faktisk ser torsdag kun ud til at blive endnu bedre, da man her vil kunne opleve op til 27 grader i det danske land.
Og selvom det næsten ikke er til at tro på nuværende tidspunkt, så bliver det faktisk endnu varmere. Dog vil bygerne også så småt vende tilbage.
Fredag er der overvejende sandsynlighed for, at byger rammer landet. Især dem i den vestlige del er udsatte.
Temperaturerne er dog ikke noget at klage over, da DMI melder om 24 til 29 grader, hvilket helt sikkert er FOR varmt for flere.
Lørdag ser også ud til at blive varm, men med risiko for byger i den vestlige del af landet. Søndag ser sommervejret ud til at smutte igen, da det bliver mere ustadigt og køligere.
Vejrudviklingen er ret sikker frem til og med torsdag, derefter er udviklingen mere usikker.