DMI med vild melding: Snestorm ligger på lur

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI udelukker ikke snestorm.

Lige nu læser andre også

Efter en formiddag med roligt og mest tørt vejr skiver vejret i løbet af eftermiddagen og aftenen gear.

Årsagen til vejrskiftet skal findes i et lavtryk, der søndag morgen ligger lige sydvest for Irland og langsomt bevæger sig mod nordøst, så det sent mandag ligger over Sydnorge.

Med lavtrykket følger en varmfront, der sidst på eftermiddagen når frem til det sydvestligste Jylland, hvorefter fronten fortsætter videre mod nordøst, mens den kaster en del nedbør af sig.

Sådan skriver DMI.

Nedbøren starter som sne, men går i aftenens og nattens løb over i slud og senere regn.

Flere prognoser viser, et nedbøren en overgang lokalt kan falde som isslag, der - hvis det sker - vil glasere alle overflader med et tyndt lag is og gøre vejr, cykelstier og fortove spejlglatte.

Samtidig tiltager vinden fra sydøst og vi får efterhånden let til hård vind, ved kysterne stedvis kuling med risiko for vindstød af stormende kuling eller måske storm, og især i den nordlige del af landet er der en overgang risiko for snefygning.

Da temperaturen ventes at ligge mellem 1 grads frost og 3 graders varme, kommer aftenens og nattens vejr til at føles som en rigtig barsk omgang, hvis man skal udenfor.

Mandag morgen står vi således op til overskyet og blæsende vejr med regn mange steder, længst mod nord og øst først på dagen måske stadig sne eller slud samt risiko for isslag, men også her går nedbøren over i regn.

Nedbørsformen er endnu lidt usikker, men samlede nedbørsmængder mængder frem til mandag aften vil typisk ligge mellem 10 og 20 mm, men i Nordjylland op til ca. 30 mm.

Den megen nedbør vil især i Nord- og Nordvestjylland give risiko for lokale oversvømmelser af lavtliggende områder omkring vandløb og søer, når regnen får sneen til at smelte.

Snestorm i Nordjylland?

I øjeblikket viser prognoserne, at man i Nordjylland søndag aften og natten til mandag kan komme tæt på kriteriet for snestorm, som lyder på mere end 10 cm sne på 6 timer, mere vind end 10 m/s samt at snefygning er sandsynlig.

Lige nu forventer DMI dog, at vi holder os under kriteriet, men de holder naturligvis øje med vejrudviklingen og udsender et DMI Varsel for snestorm, hvis kriteriet for snestorm ser ud til at blive opfyldt, før nedbøren slår over i regn. 

Anbefalet til dig