DMI med vild prognose: 14 sommerdage i træk

Nyheder
Foto: Shutterstock.
Hvis du har sommerferie - eller har udsigt til snart at have det, så er der godt nyt.

Lige nu læser andre også

Mange har allerede sommerferie - eller er godt på vej til snart at have det. Og for alle dem, som har planer om at holde sommerferien i Danmark i år, så er der godt nyt for de kommende 14 dage. Det ser nemlig ud til, at vi får varmt sommervejr i de næste to uger.

I denne uge kan vi se frem til temperaturer helt op mod 28 grader - og i næste uge meldes der om temperaturer op mod 30 grader.

I Danmark defineres det som en sommerdag, når temperaturen sniger sig over de 25 grader - hvilket ikke er urealistisk, at temperaturen kommer til at gøre mange dage i træk.

I denne uge kommer dagstemperaturerne til at ligge på mellem 18 og 24 grader, i starten af ugen - men senere på ugen kan temperaturerne nå helt op på mellem 20 og 28 graders varme. Om natten får vi temperaturer mellem 12 og 18 grader, dog kan det lokalt svinge til enten den køligere- eller lunere side.

Pak ikke paraplyen helt væk

Samlet set forventes temperaturen at være noget over normale.

I næste uge viser prognoserne også en tendens til et mere højtrykspræget vejr. Et højtryk bygges nemlig op over- eller lige vest for Skandinavien. Det vil sandsynligvis medfære mere tørt og solrigt vejr med stigende temperaturer.

Derfor kan vi i næste uge forvente dagstemperaturer på mellem 22 og 30 grader, mens det senere på ugen dog kan blive lidt lavere, nemlig mellem 18 og 25 grader.

Om natten forventes temperaturerne at være mellem 13 og 20 graders varme. 

Selvom der loves dejligt varmt sommervejr - så kan vi dog risikere at der kommer byger - særligt i denne uge, kan det være med regn eller torden. 

 

 

 

 

 

 

Anbefalet til dig