DMI med vild udmelding: Så meget sne er der på vej

Af: Ida Hansson

|

06/12/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Måske er der faktisk en chance for, at vi får en hvid jul i år.

Lige nu læser andre også

Julen står for døren, og man skal ikke mange dage tilbage før danskerne tog hul på vintermånederne. 

Og nu lakker det milde efterårsvejr også mod enden, hvorfor vi nu kan se frem til iskolde dage med vinterlige indslag. 

For selvom vejret har været til den milde side, så ændrer den karakter fra nu. 

Det skyldes, at vinden hen af tirsdagen drejer til nord, og det betyder koldere dage og nætter, men også mulighed for perioder med solskin og ikke mindst snebyger rundt omkring i landet. 

Humlen er, at et lavtrykstrug med dyb kold luft fra tirsdag vil bevæge sig ned over Danmark fra nord. Luften vil være meget instabil, og der vil dannes en del byger, som lokalt kan være kraftige. 

De kraftigste byger ventes i det nordøstlige Jylland, samt Nord- og Vestsjælland. 

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

Bygerne bærer rundt på vintervejret, der for alvor kryber nærmere. 

Generelt er der udsigt til mellem 1 og 8 cm sne. Og der, hvor der kommer flest snebyger, det kan summe op til mellem 10 og 20 cm sne. 

Natten til onsdag og onsdag er der udsendt en varsel fra DMI med risiko for kraftige snebyger, der lokalt kan snige sig op på 15 cm sne på 6 timer, hvilket er definitionen på kraftigt snefald. 

Den kolde luft fra nord sætter altså gang i snebygerne, og det ser ud til at fortsætte en rum tid endnu, da der i den nærmeste fremtid ikke er udsigt til mildning i vejret. 

Så har du endnu ikke fået skiftet til vinterdæk på bilen, tændt for varmen eller fundet hue og handskerne frem - så er det med at få det gjort.

Anbefalet til dig