DMI med vild varmemelding: Rammer flere dage i træk

Nyheder
Foto: Shutterstock
DMI melder om høje temperaturer i den kommende uge.

Lige nu læser andre også

I dag er en stor dag.

Flere af befolkningens yngre medlemmer har første dag i skole, og derfor kunne man da også håbe på, at vejret var med dem.

Mandag byder på sol fra morgenstunden, og i løbet af dagen vil temperaturen befinde sig mellem 18 og 23 grader - lokalt måske lidt varmere.

Da der samtidig næsten ingen vind er, vil dagen føles ganske varm mange steder, så første skoledag kan fint afsluttes med en is på vej hjem eller måske en vandkamp med klassekammeraterne i skolegården.

Sådan skriver DMI.

Tirsdag starter solrigt i hele landet, men som dagen skrider frem, bevæger en koldfront sig ind over den vestlige del af landet, og her bliver det efterhånden mere skyet og sidst på dagen kommer der byger, der kan være kraftige og med torden.

Øst for fronten strømmer endog meget varm luft op over landet fra sydøst, og temperaturen vil nå op mellem 20 og 26 grader. Enkelte vil det endda blive mellem 27 og 28 grader.

Samtidig bliver vinden stedvis op til frisk, men med de ret lune temperaturer vil lidt vind nok bare føles behageligt.

Onsdag vil landet være delt i to rent vejrmæssigt.

Fronten er nærmest gået i stå over den vestlige del af landet, som derfor får hel del skyer, og der kommer regn og byger i perioder.

Den østlige del af landet får derimod endnu en dag med tørvejr og en del sol.

De høje temperaturer fortsætter med at dominere vejrbilledet, og i den østlige del af landet vil temperaturen nå op mellem 22 og 27 grader.

I den nordlige del af Jylland er sagen en lidt anden, men der alligevel være muligheder for sommertemperatur, da der vil være mulighed for op til 25 grader.

Anbefalet til dig