DMI melder om 10 centimeter sne - og så venter stort vejrskifte

Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Der er sne på vej.

Lige nu læser andre også

I weekenden strømmer kold luft fortsat ned over Danmark fra nord, og vi kan nyde et par dage med tørvejr og nogen eller en del sol.

Et intensivt lavtryk ved Litauen vil dog lørdag fortsat give mange skyer og sne til Bornholm - måske også snefygning.

Frem til lørdag aften kan Bornholm få op til cirka 10 centimeter sne.  

Det skriver DMI.

Lørdagen bliver således blæsende, især i den østlige del af landet med frisk vind til kuling fra nord og nordvest og med ret kraftige vindstød.

I Jylland dog knap så blæsende med let til frisk vind de fleste steder.     

Dagtemperaturen ventes i løbet af dagen op mellem frysepunktet og 2 graders varm.

Den friske til hårde vind vil dog medføre at det vil føles betydeligt koldere, og med temperatur omkring frysepunktet samt en frisk vind på 10 m/s vil det føles som cirka 7 graders frost.  

Nat til søndag ventes klart vejr i hele landet med temperatur ned mellem 4 graders frost og 2 graders varme - i Nordjylland lokalt ned mellem 5 og 7 graders frost.     

Søndag – sol og aftagende vind

Søndag ser ud at byde på smukt vejr med en del sol og aftagende vind, som kan bruges til en frisk promenade i naturen.

Bornholmerne kan også regne med solrigt vejr og et snedækket landskab, men den friske til hårde nordlige vinden vil kun aftage langsomt i løbet af dagen.  

Næste uge

Efter weekenden står vi over for et vejrskifte.

Mild og fugtig luft strømmer fra mandag ind over landet vestfra, og vi får mest skyet og til tider diset vejr med mulighed for lidt regn af og til.

Det bliver ret blæsende i et par tre dage.

Anbefalet til dig