Ifølge DMI kan det komme til at føles helt forårsagtigt.
Et højtryk vil i weekenden ligge i nærheden af Danmark. Det betyder stabilt vejr og kun ganske små nedbørsmængder.
Til gengæld kan solen få det svært, så det er med at nyde solens stråler, hvis og når de formår at slippe igennem skydækket.
Med op til 6 graders varme og kun ringe vind vil det dog næsten kunne virke forårsagtigt, hvis man finde en lækrog og et bundt solstråler at varme sig ved.
Sådan skriver DMI.
Har skiftet mening
For få dage siden opdaterede DMI månedsprognosen, som afdækker, hvordan vejret bliver i resten af februar.
Her skrev vejrtjeneste, at uge 6, som starter den 3. februar, vil byde danskerne på milde dagtemperaturer, der ligger mellem 3 og 8 grader.
Derudover lød meldingen, at aftenerne forbliver relativt kølige med temperaturer fra 2 til 4 grader, og at svage fronter kan medføre let regn og opfriskende vind.
Nu har piben dog fået en anden lyd.
Melder om sne
DMI skriver i dag, at der er koldere luft på vej mod Danmark. Den kolde luft kan tilsyneladende også bringe sne med sig.
Selvom DMI’s månedsprognose ikke siger noget om, at der kommer sne i næste uge, så siger DMI’s opdaterede melding noget andet.
“Først køligt med en del sol, senere mere skyet og måske lidt sne eller slud,” skriver vejrtjenesten om torsdag og fredag i næste uge.