DMI melder om kæmpe vejrskifte og 20 grader - men én irriterende ting kan ikke udelukkes

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
20 grader kan ramme landet i dag.

Lige nu læser andre også

Fredagen bød på et større frontsystem, som har gav regn til det meste af landet.

På landsplan  nåede der i løbet af fredagen at falde 10,8 mm, mens der lokalt i for eksempel Brande blev målt 17 mm.

Heldigvis for danskerne ser det ikke ud til at fortsætte, og weekenden her byder på et markant vejrskifte, som der nok ikke er nogen, der har i sinde at klage over.

Sådan skriver DMI.

Tørvejr lørdag, men ellers fortsat ustadigt

I dag ser det dog ud til at holde mest tørt i løbet af dagen, og der er endda mulighed for, at de fleste kan få lidt eller nogen sol.

Derudover bliver det varmere, med temperaturer mellem 13-18 grader, og særlig sønderjyderne kan måske få op til 20 grader.

Natten til søndag bliver også usædvanligt lun. Mange steder vil temperaturen holde sig over de 10 grader.

Det skyldes en kombination af, at luften, som bevæger sig mod Danmark, kommer fra det varmere Sydvesteuropa, samt at vi i løbet af natten får flere skyer ind over landet til at holde på varmen.

I løbet af natten bevæger den næste front sig nemlig op fra sydvest. Derfor starter søndagen skyet og med regn. Ind i næste uge ser vejret også ustadigt ud, og nedbørsmængden for april vil fortsætte med at stige.

Én ting ligger på lur

Med den megen nedbør, vi allerede har fået de sidste par dage, er jorden mange steder mættet, og mange vandløb er godt fyldte.

DMI forventer derfor, at yderligere 15-25 mm regn kan give lokale problemer med oversvømmelser i lavninger og langs vandløbene, hvilket vi må krydse fingre for ikke sker.

Anbefalet til dig