DMI melder om markant vejrskifte: Så mange dage i træk kommer det til at regne

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu kommer regnen.

Lige nu læser andre også

I den centrale og østlige del af landet venter en dejlig forårsdag med masser af solskin, aftagende vinde og temperaturer op mellem 10 og 15 grader.

Mod vest må man derimod tage til takke med mange skyer, lidt regn i eftermiddagstimerne og temperaturer kun omkring 8 graders varme.

I løbet af i aften og i nat bevæger skyerne sig fra Jylland og videre mod øst, så når vi står op lørdag morgen, vil det være med ret mange skyer i den østlige del af landet.

Det skriver DMI.

I løbet af dagen skal det nok klare op, så alle kan nyde godt af solen; dog med undtagelse af Bornholm, som ser ud til at skulle ligge under skyer hele dagen.

Lørdag vil temperaturerne ligge mellem 8 og 13 grader og vinden får vi fra vestlige retninger.

Regn og en smule blæst

Et lavtryk med tilhørende fronter er på vej mod Danmark.

Det ventes at passere ned over os natten til søndag og først på søndagen og dermed give regn til hele landet.

Dernæst følger opklaring, dog med en del byger der lokalt kan være med hagl. Vinden tiltager fra jævn til hård fra sydvest, og drejer senere fra vest.

Det er endnu usikkert, hvor mange mm nedbør lavtrykket vil kaste af sig, men det gælder om at nyde regnen, for i næste uge vender den tørre vejrtype tilbage.

Mandag vil der dog være mulighed for byger, inden solen og tørvejret for alvor tager over.

Anbefalet til dig