Fugtig luft trækker ind over Danmark.
Derfor ventes en del skyer over landet, og der kommer kun lidt småregn hist og her.
Fra omkring middag kommer der i den nordlige del af Jylland en overgang mere udbredt regn.
Temperaturen kommer op mellem 13 og 19 grader. Varmest bliver det på Sjælland, Lolland og Falster, mens de køligste temperaturer kommer i Nordjylland og på Bornholm.
Sådan skriver DMI.
Weekendens vejr
Selvom lørdagen starter med skyer i den syd- og østlige del af landet, bliver det weekendens flotteste dag, da vi kan se frem til tørvejr og en del sol.
Temperaturerne kommer op 15 og 20 grader og med en aftagende vind.
Søndag venter der igen et andet slags vejr. Et område med regn eller byger, der kan være med hagl og torden, trækker op over landet fra sydvest.
Ud på eftermiddagen klarer det dog lidt op vestfra, men der kommer forsat byger. Temperaturen kommer op mellem 15 og 20 grader - lokalt kan det blive lidt varmere.
I næste uge fortsætter den ustadige vejrtype, men der kommer tørvejrsdage ind imellem.