DMI melder om masser af sne: Så mange centimeter er der tale om

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er masser af sne på vej mod Danmark.

Lige nu læser andre også

En grå dyne af skyer ligger her til morgen over Danmark.

Stedvis kan der være lidt regn eller finregn i luften, og der kan også forekomme tåge.

Ud på dagen får den sydlige og østlige del af landet måske en kort overgang nogen opklaring med lidt eller nogen sol flere steder, der dog vil være sløret af et højtliggende skydække.

Det højtliggende skydække er et tegn på, at en front med nedbør nærmer sig Danmark fra sydvest.

Sådan skriver DMI.

Sne på vej

I aften og i nat breder et større nedbørsområde sig langsomt op over Danmark fra sydvest.

Nedbøren starter som regn eller slud med temperatur mellem 1 og 4 graders varme, men i Jylland går nedbøren i nattens løb stedvis over i tøsne eller sne med temperaturer ned omkring frysepunktet.

Svært at spå om

Torsdag vil nedbøren i morgen- og formiddagstimerne i Jylland fortsat kunne falde som både regn, slud, tøsne eller sne.

Øst for Lillebælt kan regnvejret også stedvis gå over i slud eller tøsne.

I en situation med blandede nedbørsformer kan en ændring på bare en enkelt grad gøre forskellen på, om der kommer regn, slud eller sne.

Det er derfor meget svært at spå om udbredelsen og størrelsen af et evt. snedække på torsdag.

Et forsigtigt bud er, at man flere steder i Jylland vil komme op på mellem 1 og 5 cm i snedække - lokalt måske lidt mere, men omvendt også steder uden snedække.

Øst for Lillebælt udebliver snedækket mange steder, men stedvis kan der lægge sig 1-3 cm sne eller sjap.

Anbefalet til dig