DMI melder om stort vejrskifte: Sker allerede i næste uge

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et stort vejrskifte er på vej.

Lige nu læser andre også

Lørdagen starter relativt fint med lidt sol flere steder, men efterhånden trækker skyer og regn ind vestfra.

Søndagen derimod byder på langt mere sol og kun enkelte byger. Temperaturerne holder sig i weekenden på et halvkøligt niveau med kun 9 til 14 grader, selv når det er varmest.

Derudover bliver det ret blæsende, især ved kysterne, så en tur til stranden kræver en jakke, der kan tåle både vind og regn.

Sådan skriver DMI.

Tørt og varmere vejr i næste uge

I næste uge - uge 19 - ser det ud til, at vejret bliver mere stabilt.

En højtryksryg lægger sig over Danmark og giver os tørt vejr med gode solchancer og lidt højere temperaturer.

Den tørre tendens fortsætter i uge 20. Her viser prognoserne to mulige scenarier.

Enten etableres et blokkerende højtryk over Europa eller en højtryksryg over Atlanterhavet.

Uanset hvad, ser det ud til at give mange dage med sol, svage vinde og dagtemperaturer mellem 13 og 20 grader.

Kystområder med pålandsvind må dog forvente lidt lavere temperaturer. Nedbøren ser ud til at holde sig under normalen - mellem 2 og 15 mm for hele landet.

Byger melder sin ankomst

I uge 21, som lægger i slutningen af maj, øges usikkerheden i vejrudsigten, men tendenserne peger fortsat i retning af højtryk over Europa og Skandinavien.

Det lover godt for solrige og tørre dage. Skulle lavtryksaktiviteten tage til, vil det i stedet føre til perioder med sol og enkelte byger.

Temperaturerne ventes at holde sig over normalen - op til 20 grader om dagen og 5-12 grader om natten. Nedbørsmængderne ventes at ramme et gennemsnitligt niveau for årstiden.

Alt i alt ser maj ud til at blive en mild og overvejende tør affære med gode chancer for sol og kun få regnfulde dage.

Anbefalet til dig