Lavtrykket Floriane ligger nu over det nordlige Skagerrak, syd for Oslo, og bevæger sig langsomt mod nordøst.
Floriane er ved at tabe pusten, og de kommende dage vil lavtrykket trække en kølig luft ned over Danmark fra nordvest.
Selvom lavtrykket langsomt svækkes, fortsætter det at blæse frem til i aften. Især ved kysterne er der stedvis kuling med vindstød til stormende kuling.
Sådan skriver DMI.
Risiko for lokale oversvømmelser
Floriane kaster fortsat en del regn af sig og lokalt i Jylland kan der komme slud eller hagl. Der vil lokalt være risiko for akvaplaning.
I nat når vinden lægger sig noget, og det stedvis bliver klart vejr vil temperaturen, især i Jylland, vil falde til lige under frysepunktet, og dermed er der risiko for frysende våde vejbaner.
De seneste dages smeltevand og nedbør har flere steder hævet vandstanden i åerne og har givet lokale oversvømmelser.
Da der også i dag kommer en del byger, især i Jylland, vil der fortsat stedvis komme oversvømmelser.
Hvor længe fortsætter sneen?
Ifølge DMI vil der blive ved med at falde sne indtil fredag, hvor det hvide nedbør så vil takke af for denne gang.
Derefter venter der danskerne en dejlig weekend med tørvejr og sol. Hvis det ikke havde været for de lave temperaturer, skulle man næsten tro, at der er sommervejr på vej.