DMI melder om tocifrede frostgrader og snebyger: Rammer flere dage i træk

Nyheder
Foto: Nyheder24
Foto: Nyheder24
Nu bliver det for alvor koldt.

Lige nu læser andre også

En front har i løbet af natten givet sne til en stor del af den sydøstlige del af landet, og DMI’s frivillige snedybdemålere må derfor i arbejdstøjet her til morgen.

Ellers venter der os en kold dag med en del skyer og især i den sydlige del af landet fortsat mulighed for sne.

Kombinationen af en let til frisk vind fra nordøst og temperaturer, der mange steder kun lige når op omkring frysepunktet, får det til at føles bidende koldt.

Sådan skriver DMI.

Kold weekend med lokale snebyger

Det ret kolde og vinterlige vejr ser ud til at bestå de følgende dage.

Fra fredag ventes endnu koldere luft at bevæge sig ned over Danmark fra nord og nordøst.

Prognoserne indikerer at vi får perioder med sol, men der kan også komme lokale snebyger. Det bliver lidt koldere med stedvis dagsfrost og udbredt nattefrost.

Vinden vil dog aftage og både lørdag og søndag ventes svag til jævn vind fra østlige eller skiftende retninger.   

10 graders frost

Både søndag, mandag og tirsdag bliver det ikke bare koldt - det bliver rigtig koldt.

Her melder DMI nemlig om hele 10 graders frost samt snebyger, hvorfor danskerne allerede nu bør finde huer, vanter og halse frem.

Hvis man skal se det på den lyse side, er der håb for, at landet kan blive klædt i hvidt, og at kælkene skal findes frem.

DMI skriver dog ikke, hvor mange centimeter vinterlig nedbør, de regner med.

Anbefalet til dig