DMI melder om vejrskifte: Men først skal vi passe på

Nyheder
Foto: Shutterstock
I dag er der udsendt en risikomelding og allerede fra i morgen meldes der om vejrskifte.

Lige nu læser andre også

De fleste er i dag stået op til tåge og dis. Faktisk er tågen tæt landet over, og det har fået DMI til at udsende en risikomelding allerede tirsdag aften. Meldingen gælder frem til kl. 11.00 onsdag formiddag - og dækker desuden hele landet.

Det vil altså sige at du i dette tidsrum bør være ekstra opmærksom - der er nemlig risiko for tæt tåge eller rimtåge med sigtbarhed på under 100 meter. Der meldes også om rimglatte veje - begge dele kan forårsage en øget risiko for uheld, så der opfordres derfor til at man kører forsigtigt. 

Det er et højtryk der netop nu giver svag vind, dis og tåge til Danmark. Men allerede fra i morgen meldes der om et vejrskifte på vej.

Højtryk giver svag vind, dis og tåge, men torsdag kommer et vejrskifte.

Kold men solrig fredag

Tågen forventes dog at lette i løbet af dagen, men det vil fortsat være skyet mange steder. I Nordjylland kan der dog være mulighed for efterhånden lidt sol.

Onsdagen sætter samtidig et punktum for denne omgang tågede dage. Koldere og mere tør luft strømmer nemlig ind nordfra og allerede torsdag formiddag vil en koldfront passere landet. Det betyder at der vil klare op nordfra i løbet af dagen. 

Natten til fredag bliver klar og kølig med frost over hele landet. Der er samtidig udsigt til en noget koldere dag fredag, hvor vi får temperaturer på mellem 3 og 6 graders varme. Fredagen vil dog byde på en del sol og svag vind.

I weekenden kan vi se frem til et mere ustadigt vejr, hvor vinden frisker op og der bliver mere skyet. Det ser dog fortsat ud til at holde tørt, men på søndag kan der komme lidt slud hist og her.

 

Anbefalet til dig