DMI melder ud: Det kommer til at ske hver dag indtil lillejuleaften

Nyheder
Foto: Shutterstock
DMI skriver, at det kommer til at ske på daglig basis i denne uge.

Lige nu læser andre også

Julen nærmer sig med raske skridt, og dermed også drømmen om en hvid jul.

Desværre minder den nuværende vejrsituation lidt mere om efterår med mange skyer og regnvejr samt en god vind til tider.

I skrivende stund ser det ud til, at hver dag frem til lillejuleaften byder på regnvejr.

DMI påpeger derudover, at frosten holder sig væk, og at danskerne kan regne med dagtemperaturer mellem 5 og 10 grader.

Kun enkelte nætter vil temperaturen nærme sig frysepunktet.

Er hvid jul helt udelukket?

Af DMI's månedsprognose fremgår det, at juleugen ser ud til at være præget af højtryk fra Azorerne, der strækker sig mod Vesteuropa og Skandinavien.

Højtryksryggen giver mulighed for perioder med klart og koldt vejr, men også dage med tørvejr og skyer. Lavtryk ser ud til at tage nordlige ruter over Island og Ishavet, og chancen for stormvejr er dermed lille.

Det er ikke nogen hemmelighed, at danskerne drømmer om hvid jul.

Lige nu virker det usandsynligt, at hele Danmark bliver klædt i hvidt den 24., men faktisk er der chancer i de nordlige og østlige dele af landet.

Statistisk set er chancen for en landsdækkende hvid jul kun 7 %, men for Nord- og Østdanmark kan det være op til 16 %.

Prognoserne for nedbør er usikre, men mængderne ser ud til at blive normale for december.

Anbefalet til dig