Nyheder24.dk
Forside Nyheder DMI melder ud: Efter 29 grader og sol venter kæmpe...

DMI melder ud: Efter 29 grader og sol venter kæmpe vejrskifte

DMI melder ud: Efter 29 grader og sol venter kæmpe vejrskifte
Foto: Shutterstock

Weekenden ser ud til at byde på godt vejr.

Indtil i går havde sommeren ikke budt på meget andet end skyer og byger, men det blev der langt om længe lavet om på.

De gode takter ser da også ud til at fortsætte i dag, da et højtryk tager et smut forbi landet og giver solrigt og varmt sommervejr i weekenden.

Lørdagen byder på masser af sol, svag til jævn vind fra øst eller sydøst og temperatur op mellem 23 og 27 grader. Dog vil det være en anelse lidt køligere ved østvendte kyster.    

Søndagen byder også på en del sol til de fleste, og temperaturen ser ud at nå op mellem 24 og 29 grader, hvor det vil være varmest i de vestlige dele af Fyn, Sjælland og Lolland.

Sådan skriver DMI.

Regn og byger fra søndag

Det tørre og solrige vejr varer dog ikke ved for evigt.

I løbet af søndagen forskydes højtrykket mod øst og en koldfront med regn og byger nærmer sig efterhånden Jylland vestfra.

Om eftermiddagen trækker skyer ind over Jylland vestfra, og ud på eftermiddagen kommer byger, som kan være kraftige og med torden. I den østlige del af landet forventes der solrigt vejr hele dagen.

Fronten fortsætter mod øst og ser ud til at kigge forbi Bornholm mandag aften.

Når fronten melder sin ankomst, vil regn og byger vende tilbage. Lokalt kan de blive ganske kraftige og være ledsaget af torden.

Nedbørsmængderne vil variere betydeligt på tværs af landet, og det er stadig meget usikkert, præcis hvor meget regn der vil falde.

Indtil mandag morgen forventes de fleste områder at modtage mellem 3 og 15 mm regn. Dog kan visse steder i Jylland opleve mere intensiv nedbør med mængder på mellem 15 og 40 mm.

Det ustadige sommervejr vender tilbage

I den kommende uge vender det velkendte ustadige vejr tilbage, præget af regn og byger, afbrudt af korte perioder med sol og tørt vejr.

Dagtemperaturerne vil falde til mellem 17 og 22 grader, men mod slutningen af ugen er der chance for, at det igen bliver lidt varmere.

Ads by MGDK